Af Ritzau - 05/05-17 19:52

Lastbil læsset med papir brænder i tunnel under norsk fjordLastbil læsset med papir brænder i tunnel under norsk fjord

To personer måtte søge tilflugt i et evakueringsrum, da en lastbil brød i brand i tunnel under Oslofjorden.

En lastbil er fredag aften brudt i brand i Oslofjordtunnelen i Norge. Kort ført klokken 19 lyder det fra politiet, at lastbilen fortsat brænder, men at ilden er under kontrol.

Det skriver norske medier.

Føreren af lastbilen blev ifølge mediet NRK kørt ud af tunnelen af en anden bilist, mens to andre personer søgte tilflugt i et evakueringsrum.

Det var i noget tid for varmt til at evakuere de to personer. Men omkring klokken 19 er de kommet ud. Man mener ikke, at der befinder sig flere personer i tunnelen.

- Den ene af dem har fået mindre forbrændinger på hænderne, siger operationsleder Karianne Knutsen fra politidistrikt Øst.

Oslofjordtunnelen er en undersøisk vejtunnel under Oslofjorden i Norge. Tunnelen er 7306 meter lang, og på det dybeste er den 134 meter under havets overflade.

Redningstjenesten fik meldingen om branden klokken 17.50. Da brandvæsnet ankom, stod lastbilen i flammer.

Ifølge Statens Vegvesen, som er den myndighed i Norge, der kommer med informationer om veje og trafik, er lastbilen læsset med papir.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx