Af Ritzau - 03/03-17 14:47

Tyskland og Tunesien laver migrantaftale efter markedsangrebTyskland og Tunesien laver migrantaftale efter markedsangreb

Kravet om en aftale med Tunesien er vokset i Tyskland efter at en tuneser angreb et julemarked i Berlin.

Tyskland har indgået en aftale om ulovlig indvandring med det nordafrikanske land Tunesien.

Den er faldet på plads under den tyske kanslers besøg i landet fredag.

Kravet om en aftale voksede, efter at tuneseren Anis Amri, som havde fået afvist sin asylsag i Tyskland, angiveligt kørte ind i et julemarked i Berlin og dræbte 12 personer.

Ifølge de tyske myndigheder var det bureaukratisk langsommelighed i Tunesien, som var skyld i, at Amri ikke var blevet sendt tilbage til Tunesien til trods for, at hans sag var blevet afgjort et halvt år forinden.

Den nye aftale betyder blandt andet, at spørgsmål angående asylansøgeres identitet vil blive besvaret inden for 30 dage af de tunesiske myndigheder. Det oplyser Angela Merkel på et pressemøde i hovedstaden Tunis.

- Vi vil også hjælpe Tunesien med at etablere et registreringssystem, siger hun.

Derudover donerer Tyskland 1,8 milliarder kroner i nødhjælp til Tunesien.

Angela Merkel står over for et valg i september. Her er hun blandt andet presset til at gøre noget ved antallet af asylansøgere, som kommer til Tyskland.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx