Af Ritzau - 30/06-17 09:25; Opdateret: 30/06-17 09:36

Væksten i 2016 var endnu bedre end først antagetVæksten i 2016 var endnu bedre end først antaget

Danmarks Statistik har revideret væksten i 2016 op med 0,4 procentpoint til 1,7 procent.

Dansk økonomi er i endnu bedre form end hidtil antaget.

Således viser den seneste revidering af nationalregnskabet endnu engang, at væksten sidste år har været undervurderet.

Danmarks Statistik er i kraft af nye data nået frem til, at væksten ikke lød på 1,3 procent, men derimod på 1,7 procent.

Og da væksten i første kvartal fastholdes på 0,6 procent, så viser den årlige vækst fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017 kvartal sig nu at være 2,6 procent mod tidligere 2,2 procent.

- Det betyder, at opsvinget i dansk økonomi er endnu stærkere, end de tidligere tal viste, og der er derfor nu også en meget bedre overensstemmelse mellem udviklingen på arbejdsmarkedet og bnp-tallene, skriver Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen, i en analyse.

De nye tal viser altså et andet billede af dansk økonomi, end det der i første omgang blev tegnet.

Og dermed føler cheføkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank sig overbevist om, at bankens skøn for væksten i år på 2,0 procent holder vand.

- Det tegner klart til, at 2017 bliver det stærkeste vækstår i opsvinget indtil nu.

- Og vores skøn er måske endda lidt i underkanten, vurderer han.

Opjusteringen betyder, at Danmark, hvad angår væksten fra første kvartal 2016 til kvartal 2017, overstråler både eurolandene og USA, hvor økonomien voksede med henholdsvis 1,9 procent og 2,1 procent.

Som opjusteringerne har vist, er der er en vis usikkerhed forbundet med bnp-tallene.

Danmarks Statistik vurderer selv, at den udgør plus/minus 0,5 procentpoint.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx