Af Ritzau - 06/12-16 13:46

Ny engelsk fodboldlandstræner fyrer assistentenNy engelsk fodboldlandstræner fyrer assistenten

Gareth Southgate kyler rutinerede Sammy Lee ud og sammensætter egen stab i jobbet som engelsk landstræner.

Sammy Lee er færdig som assistenttræner for det engelske fodboldlandshold.

Det meddeler Englands Fodboldforbund (FA) tirsdag.

Sammy Lee er nok mest kendt for sin tid som Liverpool-spiller i 1970'erne og 1980'erne.

Den 57-årige tidligere spiller sagde ja til at følge med som assistent for det engelske landshold for anden gang i karrieren, da Sam Allardyce i sommer blev udnævnt til engelsk landstræner.

Allardyce holdt dog kun kort tid i jobbet, og for nylig blev Gareth Southgate udpeget til fast engelsk landstræner i en fireårig periode.

Southgate fungerede i efteråret som midlertidig landstræner, og her arbejdede han også sammen med Sammey Lee, der første gang indtog rollen, da svenske Sven-Göran Eriksson var engelsk landstræner.

- Jeg følte, at det var vigtigt for mig at bringe min egen trænerstab, og det respekterer Sammy (Lee, red.) fuldt ud, siger Gareth Southgate i meddelelsen.

Her takker Sammy Lee også for tiden som assistenttræner i FA.

Forbundet oplyser, at man snarest vil offentliggøre hvilke trænere, der indgår i Southgates stab.

Gareth Southgate indgik i slutningen af november en kontrakt, der gør ham til engelsk landstræner frem til sommeren 2020.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Handelskrig afblæst: Kina lover at...
bt.dk
Efter dommen: Det skal der ske med...
bt.dk
Tv-kendis skal skilles: 'Det kommer...
bt.dk
Kongehuset deler eksklusivt foto fra...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx