Af Ritzau - 04/07-17 14:46

Ny teknik har givet Tollundmanden mere præcis dødsattestNy teknik har givet Tollundmanden mere præcis dødsattest

Tollundmanden døde mellem 405 og 384 før vor tidsregning. Det har forskere slået fast med ny analyse.

En mand, der har været død i mere end 2400 år, har fået indsnævret intervallet for sin død til 21 år.

Tollundmanden blev hængt og lagt i graven mellem år 405 og 384 før vor tidsregning. Det har forskere slået fast ved hjælp af en ny teknik, skriver DR og TV2 Østjylland.

Hidtil har man skønnet, at han døde mellem 200 og 400 år før vor tidsregning, før han i 1950 blev fundet i en mose ved Tollund ved Silkeborg.

Men nu har forskerne fra Aarhus Universitet og Museum Silkeborg ved hjælp af kulstof-14-teknik altså kunnet fastslå dødsåret endnu mere præcist.

- Det er rigtig stort. Vi var jublende lykkelige, da vi fandt ud af det. Det er exceptionelt, siger forskningschef Nina Helt Nielsen fra Museum Silkeborg til TV2 Østjylland.

Hun tilføjer, at det er meget usædvanligt at kunne datere forhistoriske fund med så stor nøjagtighed.

Ifølge postdoc Bente Philippsen fra Aarhus Universitet er intervallet for dødsåret 95,4 procent sikkert. Årsagen er blandt andet, at indholdet af kulstof-14 i atmosfæren faldt betydeligt i netop den periode.

Var Tolludmanden død få år tidligere, ville dateringen have været meget bredere.

Med den nye viden står det fast, at Tollundmanden er død, nogenlunde samtidig med den græske filosof Sokrates.

I den nye analyse er urenheder blevet filtreret ud af prøver for at få et mere nøjagtigt dødstidspunkt, forklarer Nina Helt Nielsen til DR.

- Nu har vi nærmest kunnet sætte årstal på, hvornår han levede - samtidig med Sokrates, der døde i 399 før Kristus. Og det er fuldstændigt vildt, at vi kan relatere ham til historiske begivenheder på det tidspunkt, siger hun.

I dag er Tollundmanden udstillet af Museum Silkeborg. Næste skridt er at forsøge at få museets andet moselig, Ellingkvinden, dateret på samme måde.

Hun blev fundet mindre end 100 meter fra Tollundmanden.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro i flammer: Brandvæsen...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx