Af Ritzau - 11/05-17 19:54

Carl Holst går imod partilinje: Vil have kulegravet SkatCarl Holst går imod partilinje: Vil have kulegravet Skat

Carl Holst (V) mener, at der er behov for at blive klogere på, hvordan det kunne gå så galt i Skat.

Selv om hans eget parti er imod det, mener Carl Holst (V), at de mange problemer i Skat bør undersøges nærmere.

Til Berlingske siger den tidligere minister, at der er brug for afklaring af, hvordan tingene kunne udvikle sig i en retning, hvor milliarder er gået tabt.

- Det er hamrende alvorligt, for borgerne kan hurtigt miste respekten for en så afgørende kernepille i samfundet som Skat, siger han til avisen.

Opfordringen kommer, efter at det blandt andet er lykkedes udenlandske kriminelle uberettiget at få udbetalt mere end 12 milliarder kroner, som de angiveligt havde betalt for meget i udbytteskat.

Samtidig er gælden til det offentlige vokset til 100 milliarder kroner, fordi et nyt inddrivelsessystem aldrig kom til at virke.

Mange af disse penge risikerer staten at måtte skyde en hvid pind efter, fordi inddrivelsen har haltet.

Skatteminister Karsten Lauritsen (V) - der er partifælle med Holst - mener at man bør kigge fremad i stedet for at bruge tid og kræfter på en undersøgelse af, hvorfor det gik, som det gik.

Carls Holst understreger da også, at det ikke drejer sig om at placere et ansvar hos en eller flere ministre.

- Min tilgang er, at vi skal se på for eksempel mekanismerne bag vores beslutningsgrundlag og på samspillet mellem fagministerier og Finansministeriet.

- Så vi kan lære af det og få fortalt befolkningen, at vi tager det her alvorligt som folkevalgte politikere, siger Holst.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener ligesom skatteministeren ikke, at der er brug for yderligere opklaring af hændelsesforløbet i og omkring Skat.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx