Af Ritzau - 19/12-16 17:29

Brite på 101 år fængslet i 13 år for sexovergrebBrite på 101 år fængslet i 13 år for sexovergreb

Ofre besluttede at gå til politiet, da de på Facebook så, at Ralph Clarke fejrede sin 100-års fødselsdag.

En britisk mand på 101 år, som er den hidtil ældste brite, der er stillet for retten i en straffesag, har fået en dom på 13 års fængsel for en række seksuelle overgreb mod børn.

Den tidligere lastbilchauffør Ralph Clarke er fundet skyldig i sammenlagt 21 lovbrud, der er knyttet til voldtægter og misbrug af to piger og en dreng fra 1974 til 1983.

Clarke blev idømt 13 års fængsel ved en domstol i Birmingham.

Anklagerne i sagen insisterede på, at hans forbrydelser var så grove, at han skulle retsforfølges på trods af sin høje alder og svage helbred.

De to piger, der er søstre, og som var mellem fire og 13 år i perioden, blev udsat for overgrebene i den dømtes hjem i Birmingham, i hans lastbil og i et haveskur. Han forgreb sig også mod søstrenes bror mange gange.

Hans ofre besluttede at kontakte politiet i august sidste år, da de på Facebook så, at Clarkes 100-års fødselsdag blev fejret.

Han udnyttede deres unge alder og situationen til at gennemføre sine forbrydelser. I over 40 år troede han, at han var sluppet af sted med det, hedder det i en udtalelse fra anklagemyndigheden.

Anklageren Claire Nicholls siger, at den dømte kontrollerede børnene med trusler og frygt.

- Det var i kraft af ofrenes modige beslutning om at stå frem, at vi var i stand til at få ham stillet for retten, siger anklageren.

Der er ingen forældelsesfrist for sager om seksuelle overgreb i Storbritannien.

Clarkes alder betød, at retsmøderne blev forkortet i den to uger lange retssag.

Dommeren sagde, at de "meget, meget usædvanlige mødetider for retten" var nødvendige af hensyn til den tiltalte, som skulle være i stand til at følge vidneudsagnene.

- Jeg er sikker på, at I alle forstår, hvorfor vi må komme Clarke i møde på dette område, sagde dommeren.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx