Af Ritzau - 03/01-17 00:39

Syriske oprørere lægger fredsforhandlinger på isSyriske oprørere lægger fredsforhandlinger på is

Ti syriske oprørsgrupper afviser at deltage i fredsforhandlinger, da de mener Assad fortsætter overgreb.

Ti syriske oprørsstyrker lægger fredsforhandlinger på is.

Det siger de mandag aften, da de ikke mener, at regimet har efterlevet den våbenhvile, der er aftalt. Det skriver Reuters.

I en skriftlig udtalelse langer de ud efter Bashar al-Assad.

- Efter at overgrebene fortsætter, lægger vi alle planer for Astana-samtalerne på is.

Oprørsgrupperne lægger samtidig vægt på, at de selv har fulgt den aftalte våbenhvile.

- Vi respekterede våbenhvilen i hele Syrien, men regimet og deres allierede er aldrig stoppet og har lanceret store og vedvarende angreb. Angrebene er specielt rettet med Wadi Barada og den østlige del af Ghouta.

De to områder som oprørerne beskriver, er begge områder, hvor oprørsgrupperne står stærkt.

- På trods af vedvarende spørgsmål til regimets støtter fra Rusland, så fortsætter disse angreb, der truer flere hundrede tusinde mennesker.

Oprørsgrupperne skulle være repræsenteret til fredsforhandlinger senere på måneden i Kasakhstans hovedstad, Astana, hvor Rusland, der støtter den siddende præsident Assad, har indkaldt til forhandlingerne.

Til fredsforhandlingerne i Astana vil også Tyrkiet og Iran være repræsenteret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx