Af Ritzau - 23/12-16 14:47; Opdateret: 23/12-16 15:58

Uheld skabte 13 kilometer lang julekø på VestmotorvejenUheld skabte 13 kilometer lang julekø på Vestmotorvejen

Tre små uheld slog farten ud af juletrafikken omkring Køge. Fredag eftermiddag er køen opløst igen.

Tre mindre trafikuheld skabte fredag eftermiddag en lang kø på Vestmotorvejen i vestgående retning.

Det skriver TV Øst.

Ifølge tv-stationen var køen 13 kilometer lang klokken 14.40. Køen, der ramte lige i den heftige juletrafik, gik fra Køge mod Ringsted. Den begyndte omkring motorvejskrydset ved Køge Vest og fortsatte frem til Ringsted Ø.

Køen skyldtes tre mindre uheld. Det seneste skete ved rastepladsen Kongsted N mellem Borup og Ringsted-afkørslerne.

Midt- og Vestsjællands politi færdiggjorde arbejdet ved det sidste af de tre uheld omkring klokken 14.30. Herefter blev køen langsomt opløst, og fredag eftermiddag melder Vejdirektoratet igen om normal trafik på strækningen.

Ni biler har været involveret i de tre uheld, hvor der ikke er sket slemme personskader.

Også andre steder i landet er bilister kommet galt afsted. På Fynske Motorvej skabte et uheld fredag en kø på tre kilometer.

Tidligt fredag kørte to biler desuden frontalt sammen på Hjørringvej lige uden for Sindal. Ifølge Nordjyllands Politi ser det ud til, at bilernes førere er kommet slemt til skade. Men begge meldes uden for livsfare.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx