Af Ritzau - 27/06-17 15:23; Opdateret: 27/06-17 17:15

Mange selskaber ramt af omfattende cyberangreb i EuropaMange selskaber ramt af omfattende cyberangreb i Europa

Over 80 virksomheder i Rusland og Ukraine er ramt af Petya-virus, som har forårsaget mange computernedbrud.

Et nyt cyberangreb svarende til WannaCry spredte sig tirsdag i dele af Europa - fra Rosneft i Moskva over regeringen i Ukraine til Maersk i København.

Over 80 virksomheder i Rusland og Ukraine er ramt af virusset Petya, som har forårsaget en hel del computernedbrud.

Nogle steder blev der udsendt meddelelser om, at computerne ville kunne åbnes igen, hvis der blev overført 300 dollar - op mod 2000 kroner.

- Dette hackerangreb er det største i Ukraines historie, siger Anton Gerashtjenko i Ukraines indenrigsministerium.

En lang række ukrainske banker, telefonselskaber og virksomheder, deriblandt den statslige strømdistributør, blev ramt af cyberangrebet.

Ifølge Ukraines sikkerhedsråd er der tegn på russisk deltagelse.

Ukrainske embedsmænd siger til Reuters, at forstyrrelserne er forårsaget af en version af virusset "WannaCry".

Regeringstalsmænd siger, at adskillige banker er ramt "Petya-virusset".

Regeringen i Schweiz siger, at der er tegn på, at Petya-virusset er i cirkulation igen.

I Norge blev en international virksomhed ramt. Myndighederne ville ikke umiddelbart oplyse, hvilket selskab det var.

Den russiske oliegigant Rosneft samt stålselskabet Evraz blev ramt i Moskva.

Der er også meldinger om nedbrud i franske og spanske firmaer.

Desuden er lufthavnen i Kijev ramt. Det samme gælder den statslige flyfabrik Antonov og en række andre vitale ukrainske energiselskaber.

- En del operationer er blevet afbrudt, lyder det fra Ukraines centralbank.

Forstyrrelser af denne art skete senest i Ukraine i slutningen af 2016.

Gentagne hackerangreb på elværker og strømforsyning fik dengang landets sikkerhedschefer til at opfordre til stærkt at forberede landet på cyberangreb.

Hollandsk tv oplyser, at 17 shipping container terminaler tirsdag blev ramt af hackerangreb - deriblandt to i Rotterdam og 15 i andre dele af verden.

Blandt andet er Mærsk-koncernens kontorer i Storbritannien, Colombia, Panama, Venezuela og Japan ramt.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx