Af Ritzau - 31/05-17 21:25

Italiener overtager Magnussen-sæde i Formel 1-træningerItaliener overtager Magnussen-sæde i Formel 1-træninger

Ferraris tredjekører, Antonio Giovinazzi, skal køre i Kevin Magnussens Haas-racer før seks løb i Formel 1.

Racerkøreren Kevin Magnussen må seks gange i den resterende del af Formel 1-sæsonen afgive sit sæde hos Haas, når kørerne træner frem mod et grandprix i motorsportens kongeklasse.

Det amerikanske team har besluttet at give sædet til Ferrari-reserven Antonio Giovinazzi.

Den 23-årige italiener overtager rattet fra danskeren i Storbritannien, Ungarn, Italien, Malaysia, Brasilien og i De Forenede Arabiske Emirater.

Giovinazzi får dog blot lov til at køre en enkelt af de tre træninger forud for hvert grandprix. De to sidste er med danskeren i cockpittet.

Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean, overlader bilen til Giovinazzi en enkelt gang - det er i forbindelse med grandprixet i Mexico.

- Der er naturligvis godt for mig at være tredjekører hos Ferrari, og det vil holde mig skarp at køre træninger for Haas.

- Jeg er stolt over den tillid, Ferrari og Haas har til mig. Og jeg er taknemmelig for den tid i sædet, som Kevin og Romain deler med mig, siger Antonio Giovinazzi til Haas-holdets hjemmeside.

Første gang, Kevin Magnussen står over en træning, er i forbindelse med grandprixet på Silverstone i Storbritannien i midten af juli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx