Af Ritzau - 27/04-17 13:49; Opdateret: 27/04-17 14:12

ECB fastholder renten på rekordlavt niveauECB fastholder renten på rekordlavt niveau

Den europæiske centralbank fastholder renten på sit nuværende niveau og fastholder opkøbsprogram.

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder renten på rekordlavt niveau. Det oplyser banken i forbindelse med sit månedlige rentemøde, skriver Ritzau Finans.

Indlånsrenten er dermed fortsat minus 0,4 procent. Samtidig fastholder ECB sit månedlige opkøb af obligationer for 60 milliarder euro.

- Pressemeddelelsen fra ECB er helt identisk med den fra forrige møde – så ingen ændringer i pengepolitikken, skriver chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit i en kommentar.

ECB holder renten lav for at få inflationen op, og målsætningen er en inflation på knap to procent.

- I vores optik virker det yderst fornuftigt ikke at begynde at eksperimentere med pengepolitikken ved at sende tvetydige signaler, skriver Frederik Engholm med henvisning til, hvad der ville ske, hvis ECB havde fortsat opkøbet og samtidig sat renten op.

- Kerneinflationen er stadig langt fra målsætningen, og der er stadig stort brug for støtte fra den økonomiske politik i eurozonen, lyder det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx