Af Ritzau - 21/05-17 17:33

Stuttgart og Hannover 96 er tilbage i BundesligaenStuttgart og Hannover 96 er tilbage i Bundesligaen

Uffe Bech så til fra bænken, da Hannover 96 sammen med Stuttgart rykkede op i Bundesligaen.

Sidste år rykkede både Stuttgart og Hannover 96 ud af Bundesligaen i fodbold.

Søndag kunne de to tyske klubber begge fejre, at de vender tilbage til den bedste række efter en sæsons fravær.

Traditionsklubben Stuttgart sikrede førstepladsen i den næstbedste række med en 4-1-sejr hjemme over Würzburger Kickers. Stuttgart slutter dermed på 69 point.

Hannover 96 spillede 1-1 ude mod Sandhausen og snuppede den anden direkte oprykningsplads med 67 point.

Uffe Bech sad på bænken i hele kampen for Hannover 96.

Danskeren indledte sæsonen med at være skadet, og han har kun spillet en lille rolle for Hannover i sæsonen.

Braunschweig slutter på tredjepladsen med 66 point efter en sejr på 2-1 hjemme over bundproppen i rækken, Karlsruhe.

Braunschweig skal dermed møde Wolfsburg fra Bundesligaen i to playoffkampe om en plads i den bedste række.

Wolfsburg sluttede tredjesidst i Bundesligaen.

Christian Gytkjærs klub, 1860 München, sluttede tredjesidst i den næstbedste række efter et 1-2-nederlag ude til Heidenheim.

1860 München skal dermed spille playoffkampe om at undgå at rykke ned i den tredjebedste række.

Den danske angriber blev skiftet ind kort før tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx