Af Ritzau - 05/12-16 22:11; Opdateret: 05/12-16 22:41

Indianere frygter Trumps støtte til omstridt olieledningIndianere frygter Trumps støtte til omstridt olieledning

Donald Trump støtter konstruktionen af en lang olieledning, der skal krydse fire amerikanske stater.

storybild

Oglala Sioux tribal elder Lance King of Pine Ridge, North Dakota listens to speakers during an interfaith ceremony inside of the Oceti Sakowin camp as demonstrations continue against plans to pass the Dakota Access pipeline adjacent to the Standing Rock Indian Reservation, near Cannon Ball, North Dakota, U.S., December 4, 2016. REUTERS/Lucas Jackson (Billede: Scanpix/Lucas Jackson)

Siouxindianerne i North Dakota i USA fik gode nyheder, da De amerikanske ingeniørtropper (USACE) nægtede at give en endelig godkendelse til et omfattende olieledningsprojekt.

Olieselskabet Energy Transfer Partners ønsker at anlægge olierørledningen, der efter planen skal strække sig 1886 kilometer over fire stater, men det har USACE foreløbig sat en stopper for.

Siouxindianerne tør dog ikke glæde sig for tidligt. Indianerne frygter nemlig, at olieledningen alligevel bliver en realitet, når Donald Trump tiltræder som præsident i januar.

- Der er stadig nogle spørgsmål, lyder det fra Dallas Goldtooth, der er en af protestens ledere.

- Det største af alle er, hvad Trump-regeringen vil gøre, siger han.

Olierørledningen skal efter planen anlægges langs Siouxindianernes reservat Standing Rock.

Stammen og miljøforkæmpere frygter derfor, at olieledningen vil medføre vandforurening og være til fare for hellige historiske genstande.

USACE foreslår, at Energy Transfer Partners finder en alternativ rute til olierørledningen.

Trumps kommunikationsdirektør, Jason Miller, bekræftede mandag Standing Rock-stammens frygt.

- Vi støtter konstruktionen af den, siger Jason Miller.

- Vi kigger det hele igennem, når vi er i Det Hvide Hus og kan træffe de rigtige beslutninger.

Trump skal efter planen mødes med Kevin Cramer, kongresmedlem fra North Dakota.

Cramer er modstander af USACE's beslutning om ikke at give tilladelse til projektet. Han mener, at det sender et dårligt signal til andre, der vil bygge infrastruktur i landet.

Donald Trump er i gang med en lang række møder forud for sin tiltrædelse.

Mandag mødtes han med miljøforkæmper og forhenværende vicepræsident Al Gore i New York.

Efter mødet gav Gore udtryk for, at det havde været en interessant og åben samtale, hvor de to havde forsøgt at finde fælles fodslag.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Indianere til Nordea: Drop "den sorte slange" ved vores hjem

LÆS OGSÅ: Kendt skuespillerinde anholdt for ulovlig indtrængen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Skud affyret i boligområde
bt.dk
Prisvindende forfatterlegende er død
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx