Af Ritzau - 13/05-17 13:57

Minister sætter stopper for kontante penge i fængslerMinister sætter stopper for kontante penge i fængsler

Forbud mod kontant indbetaling til indsatte skal gøre det enkelt at følge pengestrømme og lette administration

Hvis det står til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og Kriminalforsorgen skal det hurtigst muligt være slut med at indbetale kontante penge til indsatte i de lukkede fængsler.

Fremover skal indbetalinger efter planen ske elektronisk via pengeinstitutter. Således vil det blive lettere for myndighederne at følge pengestrømmen ind og ud af fængslerne.

Et nyt forbud mod indbetaling af kontanter til indsatte i de store lukkede fængsler og i Københavns Fængsler vil blive indført inden sommer. Det bebuder ministeren lørdag i en pressemeddelelse.

- Der er risiko for, at personer i de kriminelle miljøer udnytter deres kammeraters fængselsafsoning til at skjule penge, som de ikke er kommet redeligt til. Derfor strammer vi nu op, siger Søren Pape Poulsen.

For de ansatte i Kriminalforsorgen vil forbuddet forenkle administrationen og frigøre personale fra opgaven med at modtage og håndtere kontanter til de indsatte. Derfor ser man her frem til, at brugen af kontanter begrænses.

- Kriminalitet og kontanter hænger desværre sammen. For mig er det derfor naturligt, at Kriminalforsorgen gør sit bedste for at begrænse indbetaling og brug af kontanter i fængsler og arresthuse mest muligt, siger Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde.

I de lukkede fængsler foregår de indsattes indkøb af mad eksempelvis allerede i dag kontantløst.

I de mindre arresthuse og åbne fængsler er reglerne omkring de indsattes økonomi anderledes. Derfor skal Kriminalforsorgen først undersøge, hvordan kontantmængden kan begrænses.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx