Af Ritzau - 07/12-16 08:20

Radikale: Fortællingen om østarbejdere er forkertRadikale: Fortællingen om østarbejdere er forkert

Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at debatten om fremmed arbejdskraft bør skifte efter ny analyse.

Debatten om udlændinge, der søger til Danmark i henhold til EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, har været ført på et forkert grundlag.

Det mener De Radikales beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen, efter at Politiken onsdag kan fortælle om en ny analyse.

Den viser, at EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, bidrager positivt til statskassen.

Det gælder også østarbejdere. De betaler ganske vist mindre i skat. Men de trækker heller ikke på de danske velfærdsydelser i samme grad.

- Nogle partier har bidraget til en fortælling om, at østeuropæere kun kommer for at hive penge op af den danske statskasse.

- Man kan da håbe, at det her flytter noget, men der synes at være en tendens i tiden, hvor fakta betyder mindre.

- Venstre, der er så optaget af vækst og beskæftigelse, burde også være optaget af, at det her bliver fortællingen om, hvad Danmark har brug for, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun mener, at det vigtigste er, at danske virksomheder har adgang til de nødvendige hænder - og ikke om de så sidder på en dansker eller en polak.

- Arbejdsmarkedet er jo ikke en stoleleg, hvor der er et begrænset antal stole, og hvor vi kan reservere nogle af dem til danskere.

- Hvis erhvervslivet skal vokse, skal der være adgang til den nødvendige arbejdskraft.

- Det er ikke sikkert, at det altid er det smarteste at hente folk fra Østeuropa.

- Men så må vi se indad og se på, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet, så ledige danskere byder sig til, siger hun.

EU's beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, ventes i næste uge at præsentere et udspil til, hvordan man fremover kan regulere retten til velfærdsydelser i Europa.

Det sker ikke kun på baggrund af den danske debat, men også den britiske.

Udlændinges ret til velfærdsydelser var et af hovedtemaerne for den britiske EU-afstemning i juni.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne er blevet...
bt.dk
Én spiller tager skylden for kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx