Af Ritzau - 22/05-17 15:43

E-sport får tipsmidler og håber på DIF-medlemskabE-sport får tipsmidler og håber på DIF-medlemskab

E-sport tildeles halvanden million kroner over tre år og håber nu at blive optaget som idrætsgren hos DIF.

Er konkurrencer udi computerspil en idræt, der skal optages i Danmarks Idrætsforbund (DIF)?

Det er en debat, der tager til i styrke, og nu puster en økonomisk indsprøjtning fra Christiansborg nyt liv i e-sportsudøvernes håb om at blive optaget på lige fod med fodbold- og håndboldspillere.

Ifølge BT får e-sporten tildelt halvanden million kroner fordelt med halvdelen i år, 500.000 kroner næste år og 250.000 kroner i 2019.

Penge, som ifølge avisen kommer fra en pulje kaldet idrætsaktstykket, som Kulturministeriet sammen med Folketingets Finansudvalg uddeler årligt.

Indsprøjtningen glæder Mogens Jensen, der er idræts- og medieordfører for Socialdemokratiet, der mener, DIF bør anerkende e-sport som en reel sport.

Formand for eSport Danmark Thomas Koed glæder sig over den økonomiske hjælp og anerkendelse.

- Jeg er helt uden ord. Det er fantastisk. Det giver os muligheden for at sørge for at hjælpe foreninger med at blive etableret rundt om i landet.

- Jeg håber så bare, at vi kan fortsætte den konstruktive dialog, vi allerede har med DIF, så vi på sigt kan blive optaget som idrætsgren, siger Thomas Koed til avisen.

I nogle lande anerkendes e-sport som en reel sportsgren. Danmarks Idrætsforbund har indtil videre haft en anden holdning.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Armstrong indgår millionforlig med...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Slips, jakkesæt og testosteron: Over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx