Af Ritzau - 07/12-16 15:39

EM på landevej triller til Danmark næste årEM på landevej triller til Danmark næste år

Anden udgave af EM på landevej bliver afviklet i Herning, og Danmark kommer derfor til at stille et godt hold.

EM på landevej bliver i august 2017 afholdt med Herning som værtsby. Det blev bekræftet på et pressemøde i Herning onsdag eftermiddag.

Det er blot anden gang, at der bliver afviklet et europamesterskab i cykling. Ved det seneste EM stillede Danmark ikke op med nogen ryttere.

Det vil Danmark til gengæld med sikkerhed gøre næste sommer, hvor det bliver prioriteret højt, fordi det er på hjemmebane, lyder det fra U23-landstræner Anders Lund.

- Vi var ikke med til EM sidste gang. Det er et arrangement, der lige skal etablere sig. Når det er på hjemmebane, så kommer vi med et stærkt hold, siger Anders Lund til TV2 Sport.

EM i Herning varer fem dage fra 2. august til og med 6. august med både enkeltstarter og landevejsløb for henholdsvis damer og herrer. Ruterne til de forskellige discipliner er ikke på plads endnu.

- Jeg håber, man finder en rute, der kan udfordre feltet lidt - gerne med lidt blæsevejr. Alene på grund af distancen bliver det hårdt, siger Anders Lund.

Danmark vil stille til start ved EM med seks ryttere i kongedisciplinen - herrernes linjeløb. Ved det seneste EM vandt den slovakiske sprinter Peter Sagan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx