Af Ritzau - 02/04-17 21:21

Brøndby-profiler: Vigtigt at mange kan score måleneBrøndby-profiler: Vigtigt at mange kan score målene

Lebogang Phiri og Johan Larsson scorede for første gang i sæsonen i 3-2-sejren over FCM, og det blev fejret.

Både anfører Johan Larsson og midtbanespilleren Lebogang Phiri scorede deres første mål i sæsonen, da Brøndby søndag besejrede FC Midtjylland 3-2 i en underholdende kamp.

Brøndby har to af ligaens mest scorende spillere i Teemu Pukki og Kamil Wilczek, men også 11 andre spillere har nu bidraget til målscoringen. Og det er vigtigt for holdet, mener anfører Larsson.

- Når Wilczek og Pukki ikke rammer dagen, er det vigtigt for holdet, at andre kan træde i karakter og score målene.

- Det gjorde både Lebogang og jeg for første gang i sæsonen, og det var rigtigt dejligt. Det er en del af mit spil at score mål, så jeg er glad, siger Larsson.

Phiri åbnede festen, da han rettede et skud af med ryggen.

- Det var et tilfældigt mål, men når man er i boksen, scorer man også nogle gange, siger Phiri med et smil og fortsætter:

- Det var ikke det pæneste mål, men jeg har brændt store muligheder tidligere i sæsonen, så det var godt for mig. Det var også et meget vigtigt mål for holdet, så alle jublede ekstra meget.

- At vi har så mange forskellige målscorere på holdet er fremragende for os. Det giver en god dynamik på holdet, at alle kan score, hvis der er behov for det. Vi har endda også dygtige målscorere på bænken, siger Phiri.

Den tyske forsvarsstyrmand, Benedikt Röcker, deltog i jubelscenerne med Larsson og Phiri.

- Både Johan og Lebogang har haft mange chancer, så vi jublede ekstra meget over deres scoringer, siger Röcker.

Han er en af de få fra Brøndbys idealopstilling, der ikke har scoret i denne sæson.

- Men jeg havde en vigtig blokering på stregen til sidst i kampen. Det fejrede jeg også lidt, for det var vigtigt for holdet. Så længe vi vinder og er succesfulde, er jeg glad og tilfreds.

- Men jo, jeg skal snart have scoret mit første mål, for de andre er begyndt at prikke til mig, siger Röcker.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx