Af Ritzau - 29/06-17 14:25

Løkke: EU må skære ned efter Storbritanniens exitLøkke: EU må skære ned efter Storbritanniens exit

Storbritannien betaler årligt mindst 75 milliarder kroner til EU. Det hul skal Danmark og EU-lande ikke lukke.

Et hul i pengekassen på 75 til 90 milliarder kroner årligt.

Det bliver konsekvensen, når Storbritannien træder ud af EU. Men det bliver ikke Danmark eller andre EU-lande, der skal lukke hullet, hvis det står til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Han lægger i stedet op til, at EU nu må skære ned, så de tilbageværende 27 EU-lande ikke skal bede deres skatteborgere om at bidrage én krone mere.

Dermed tager Løkke hul på et EU-opgør, som har potentiale til at skabe ny alvorlig splittelse mellem de tilbageværende 27-lande.

- Danmark vil stå vagt om én-procentmålsætningen. Altså, at vi bruger én procent af bruttonationalindkomsten i EU-fællesskabet.

- Når Storbritannien træder ud, så bliver vores fælles økonomi mindre, og så skal budgetterne tilpasses, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark er blandt et mindretal af lande i EU, der betaler mere ind til EU, end vi får igen. Flere østeuropæiske lande får netto penge ud i regionalstøtte og blandt andre Frankrig får mange penge i landbrugsstøtte.

Skal der skæres ned, vil det formentlig ramme netop landbrugs- og regionalstøtten, der i dag sluger omkring 75 procent af EU-budgettet.

Også danske landmænd nyder godt af landbrugsstøtten.

Spørgsmål: Der er reelt to store muligheder for at skære. Enten i landbrugsstøtten eller i regionalstøtten. Hvor mener du, pengene skal hentes?

- Det handler først og fremmest om at få opbakning til hovedsynspunktet om, at man har det bidrag, man har. Og når der mangler penge, så kan vi ikke erstatte det ved, at andre skal betale mere.

- Det er klart, at det bliver en udfordring, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han erkender, at der ikke er sikkerhed for, at Danmark kan samle opbakning til synspunktet.

EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, advarede onsdag om, at hullet i EU-budgettet kan blive dobbelt så stort som de 75-90 milliarder kroner årligt, når man tager højde for nye opgaver, som EU også skal bruge penge på.

Det gælder penge til sikkerhed, grænsekontrol, migration og forsvar.

EU-Kommissionen overvejer derfor, om EU kan skaffe sig selv flere indtægter.

- Det er klart, at med nedskæringer alene bliver det ikke muligt at lukke hullet efter brexit, sagde Oettinger.

I dag har EU især egne indtægter fra bidrag på en procentdel af medlemslandenes bruttonationalindkomst. Der kommer også penge i kassen fra told, moms og EU-bøder.

Men nye indtægter kan komme fra en bid af kagen af selskabsskatter og handel med CO2-kvoter.

Desuden overvejer EU-Kommissionen at stille nye krav for at udbetale EU-midler. Eksempelvis at et medlemsland overholder EU's principper for retsstaten.

Dermed kan Bruxelles være på kollisionskurs med blandt andre Polen og Ungarn, der også har fået kritik for ikke at ville deltage i EU's fordeling af flygtninge.

Storbritannien forlader EU i marts 2019. Men EU ønsker, at briterne betaler for deres del af hele EU's langtidsbudget frem til 2020, så der ikke opstår huller i den indeværende budgetperiode.

EU's kommende flerårige budget skal gælde fra 2021.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx