Af Ritzau - 06/03-17 20:36

USA's kongres skal undersøge ulovlige læk fra Det Hvide HusUSA's kongres skal undersøge ulovlige læk fra Det Hvide Hus

Kongressen er i forvejen ved at undersøge, om Rusland påvirkede sidste års præsidentvalg i USA.

USA's præsident, Donald Trump, vil bede Kongressen om at undersøge påståede læk af fortrolig informationer fra Det Hvide Hus.

Kongressen vil konkret blive bedt om at udvide dens undersøgelse af præsidentens beskyldninger mod forgængeren Barack Obama, som ifølge Trump aflyttede ham under sidste års valgkamp.

En påstand, der endnu ikke er blevet bakket op af beviser.

Kongressen er i forvejen i gang med at undersøge, om Rusland havde en finger med i spillet under sidste års præsidentvalg.

Amerikanske efterretningstjenester har allerede konkluderet, at russerne forsøgte at blande sig i valget til Trumps fordel.

Præsident Trump er under et stigende pres, efter at det er kommet frem, at en række af hans topfolk har haft kontakt med Rusland sidste år.

Michael Flynn, Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, blev fyret efter kort tid i jobbet for at drøfte USA's sanktioner mod Rusland med den russiske ambassadør i USA i december.

Og senest er justitsminister Jeff Sessions blevet beskyldt for at have haft kontakt til selv samme ambassadør to gange i løbet af 2016 uden at have oplyst om det.

Demokratiske politikere mener, at Trumps påstande om, at Obama har aflyttet ham og opfordret til at lække fortrolige oplysninger, er en afledningsmanøvre, der skal fjerne fokus fra forbindelsen til Rusland.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx