Af Ritzau - 27/04-17 16:36; Opdateret: 27/04-17 16:59

Tysk politi skyder mand på hospital i benetTysk politi skyder mand på hospital i benet

Et større område er afspærret omkring et hospital i bydelen Kreuzberg i Berlin.

Tysk politi har torsdag eftermiddag affyret skud på et hospital i Kreuzberg, der er en bydel i den tyske hovedstad Berlin.

Det oplyser en unavngiven talsperson for politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vedkommende oplyser desuden, at en person er såret som følge af skyderiet.

Politiet har afspærret et større areal omkring hospitalet. Flere bevæbnede betjente bevogter området.

Avisen Die Welt skriver, at den sårede er en mand, som er ramt i benet. Unavngivne politikilder oplyser til avisen, at der er tale om et enkelt skud mod en psykisk syg mand.

Hospitalet havde ifølge den unavngivne kilde tilkaldt politiet, da manden havde skabt ballade på hospitalet.

Ved politiets ankomst gik manden til angreb på betjentene. Den ene betjent så sig ifølge den anonyme politikilde nødsaget til at skyde manden i benet for at sætte ham ud af spillet.

Den psykisk syge mands tilstand er ifølge det tyske medie Bilds oplysninger ikke kritisk.

Ifølge både Bild og Die Welt har politiet afspærret et større område omkring hospitalets skadestue. Området bevogtes af flere bevæbnede betjente.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx