Af Ritzau - 30/01-17 00:20

Bekymret far finder seks døde teenagere i skur i TysklandBekymret far finder seks døde teenagere i skur i Tyskland

En far fandt ligene af sine to børn og deres fire venner i et skur. Politi peger på mulig kulilteforgiftning.

Seks teenagere er fundet døde i et haveskur i byen Arnstein, der ligger cirka 90 kilometer øst for Frankfurt.

Det oplyser tysk politi søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det var faren til to af teenagerne, der gjorde det forfærdelige fund.

Gruppen af mænd og kvinder i alderen fra 18 til 19 år havde angiveligt mødtes aftenen inden og holdt fest i skuret.

Da faren ikke havde hørt noget fra sine børn søndag morgen, blev han bekymret og gik ned til familiens skur for at kontrollere, at alt var okay.

Men i stedet fandt han ligene af sine to børn og deres venner, oplyser politiet.

Faren slog alarm til myndighederne, men det var allerede for sent, da en læge og brandvæsenet nåede frem.

Ifølge politiet er dødsårsagen endnu ikke fastlagt, men der er ingen tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.

I skuret var der et brændefyr, som tidligere havde været tændt. Derfor åbner politiet muligheden for, at kulilteforgiftning kan have dræbt de unge.

- Det er ren og skær spekulation. Der er mange andre muligheder, oplyser myndighederne i en erklæring.

En obduktion, som skal klarlægge dødsårsagen, kan tage flere dage, skriver dpa.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx