Af Ritzau - 24/03-17 20:09; Opdateret: 24/03-17 20:28

Danmark skal være vært for VM i kano og kajak sprintDanmark skal være vært for VM i kano og kajak sprint

Danmark fik fredag tildelt værtskabet for VM i kano og kajak sprint i 2021.

Danmark fik fredag tildelt VM i kano og kajak sprint i 2021 efter en budrunde mod Canada, Polen og Rumænien.

Værtskabet falder sammen med, at Dansk Kano og Kajak Forbund kan fejre 100 års jubilæum i 2021, og det var et af salgsargumenterne i det danske vinderbud.

- Vi vandt en vanvittig sprint med flere rotag og er super glade for og stolte af at kunne kalde os VM-værter i 2021.

- Sammen med Sport Event Denmark, København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune skal vi nu til at trække i arbejdstøjet for alvor, siger Ole Tikjøb, som er formand for Dansk Kano og Kajakforbund, i en pressemeddelelse.

VM skal afvikles på Bagsværd Sø på et nyt anlæg, som ventes at stå færdigt i 2020.

Ud over jubilæet argumenterede Danmark også med planer om, at VM i 2021 skal række ud til 100 nationer.

Det skal ske i et forsøg på at udbrede kendskabet til kano- og kajaksporten samt dele erfaringer i sporten internationalt.

I alt 1400 deltagere ventes at møde op. VM afvikles over fem dage i september.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx