Af Ritzau - 18/01-17 05:50; Opdateret: 18/01-17 07:25

Verdensetter klarer sig videre efter sættab i MelbourneVerdensetter klarer sig videre efter sættab i Melbourne

Angelique Kerber måtte for anden kamp i træk afgive et sæt, da hun nåede tredje runde i Australian Open.

storybild

Franske Jo-Wilfried Tsonga havde ingen problemer med at sikre sig videre deltagelse ved årets første grand slam-turnering. (Billede: Reuters/Edgar Su)

Verdensetteren Angelique Kerber kom natten til onsdag i problemer på vejen mod tredje runde i Australian Open.

Den topseedede tysker blev sat på en hård prøve af den 21-årige opkomling, landsmanden Carina Witthöft, der i sidste ende måtte se sig besejret med 6-2, 6-7 og 6-2.

Kerber lagde stærkt ud og tog sikkert første sæt. Foran 2-0 i andet sæt ødslede hun føring væk, og serven fungerede slet ikke, da sættet skulle afgøres i en tiebreak.

Den forsvarende mester fik dog samlet sig selv op igen og vandt sikkert tredje og afgørende sæt.

Kerber, der onsdag fyldte 29 år, har generelt haft en usikker start på titelforsvaret i Melbourne, da hun også i sin åbningskamp afgav et sæt i en sejr over ukrainske Lesia Tsurenko.

I tredje runde venter tjekken Kristyna Pliskova, der er søster til femteseedede Karolína Plísková.

Ud over Angelique Kerber er Venus Williams, Jelena Jankovic, Svetlana Kuznetsova og Elina Svitolina videre i turneringen.

Ukrainske Svitolina slog dansk-amerikaneren Julia Boserup med 6-4 og 6-1.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx