Af Ritzau - 26/05-17 11:37

Kvindelig spritbilist havde helt små børn på bagsædetKvindelig spritbilist havde helt små børn på bagsædet

Østjyllands Politi anholdt torsdag aften en beruset kvinde, der var ude at køre bil med to børn på bagsædet.

Selv om en 26-årig kvinde var godt beruset, satte hun sig torsdag aften for at køre bil med to små børn på bagsædet.

Kvinden blev anholdt klokken 21.35 i Randers efter et tip fra en anden bilist.

Den årvågne borger, en 37-årig mand, var med familien på vej ad Grenåvej mod Randers, da han så, at bilen foran ham slingrede voldsomt.

Manden kontaktede øjeblikkeligt politiet og fulgte efter den slingrende bil.

Da kvindens bil stoppede på Østervold i Randers, beordrede den 37-årige kvinden til at blive på stedet. Han gjorde det klart, at politiet var på vej.

- Kort efter ankom politiet, der hurtigt kunne konstatere, at kvinden snakkede usammenhængende, lugtede af spiritus og havde røde øjne, oplyser Østjyllands Politi.

En alkometertest viste da også, at hun havde drukket mere end tilladt.

På bagsædet af bilen sad et spædbarn og et 2-3-årigt barn. De blev afhentet af noget familie til den 26-årige, mens hun selv blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx