Af Ritzau - 10/06-17 01:53

Politi: Angrebsmænd ville bruge stor lastbil i London-udådPoliti: Angrebsmænd ville bruge stor lastbil i London-udåd

De tre mænd, der lørdag dræbte otte personer i London, forsøgte at leje lastbil før angrebet, oplyser politi.

De tre mænd, der sidste lørdag dræbte otte mennesker i det centrale London, forsøgte at leje en stor lastbil på 7,5 ton inden angrebet.

Det oplyser det britiske politi ifølge BBC og Sky News.

Det var ifølge politiet gruppens leder, Khurum Butt, der forsøgte at leje lastbilen før angrebet. Det mislykkedes dog, da Butts betaling ikke kunne godkendes af udlejningsfirmaet.

I stedet lejede de tre mænd en mindre varebil og fyldte den med grus - sandsynligvis for at øge vægten og dermed gøre mere skade.

De tre mænd brugte bilen til at pløje ind i tilfældige mennesker på London Bridge, før de sprang ud af bilen og gik amok med knive mod en menneskemængde ved Borough Market.

Politiet har under efterforskningen fundet 13 molotovcocktails i bilen.

Alle tre gerningsmænd var bevæbnet med en lyserød køkkenkniv på 31 centimeter.

- Vi har arbejdet i døgndrift for at finde ud af, hvad disse mænd foretog sig inden angrebet, men vi har brug for at vide mere om disse usædvanlige knive, siger lederen af Scotland Yards antiterrorenhed, Dean Haydon, ifølge Sky News.

- Hvor kommer de fra? Hvor har angrebsmændene købt dem? Hvis man ved noget om netop denne type knive, så kontakt os. Det kan vise sig at være væsentlige spor i efterforskningen, tilføjer han.

Ifølge det britisk politi var 27-årige Khuram Butts kniv forsynet med gaffatape på skaftet. Derudover havde han fæstnet kniven om sit håndled med en lædersnor.

De seneste oplysninger er de mest detaljerede, der er kommet ud efter lørdagens angreb.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx