Af Ritzau - 04/03-17 15:04

Titusindvis flygter fra heftige kampe i det nordlige SyrienTitusindvis flygter fra heftige kampe i det nordlige Syrien

Flere end 30.000 civile syrere er flygtet den seneste uge, oplyser observatørgruppe.

Titusindvis af civile syrere er den seneste uge flygtet fra voldsomme kampe mellem det syriske regimes styrker og jihadister fra Islamisk Stat i den nordlige del af det krigshærgede land.

Med hjælp fra russisk militær har syrerne erobret 90 byer fra jihadisterne siden midten af januar.

Målet for tropperne er ifølge den britisk baserede observatørgruppe Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder at nå Khafsah.

Byen kontrolleres af Islamisk Stat, og det er her, storbyen Aleppo primære vandforsyning befinder sig.

Beboere i Aleppo har været uden vand i 47 dage, efter at Islamisk Stat standsede vandforsyningen.

Den seneste uges kampe har fået flere end 30.000 civile, hvoraf størstedelen af kvinder og børn, til at flygte. Det oplyser Rami Abdel Rahman, der leder observatørgruppen.

Langt de fleste er taget til Manbiq, der kontrolleres af den kurdisk-arabiske alliance Syriske Demokratiske Styrker, som støttes af USA.

Manbij huser i forvejen titusindvis af fordrevne syrere.

- Det gør det vanskeligt (for de lokale myndigheder, red.) at tage imod den nye bølge af fordrevne mennesker på grund af deres manglende evne til at klare deres påtrængende behov, siger Rami Abdel Rahman.

Siden krigen brød ud i Syrien for seks år siden, har omkring halvdelen af befolkningen forladt deres hjem og er enten internt fordrevne eller flygtet ud af landet.

Flere end 310.000 har mistet livet, efter at konflikten brød ud med protester imod præsident Bashar al-Assad.

Fredag blev der sat punktum i den fjerde forhandling om fred under ledelse af FN, siden krigens begyndelse.

Her blev oppositionen og regimet enige om en "klar" dagsorden for næste møde.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx