Af Ritzau - 12/12-16 12:29

Syrisk general: Slaget om Aleppo må snart være ovreSyrisk general: Slaget om Aleppo må snart være ovre

Oprørerne har ikke megen tid. De må enten overgive sig eller dø, siger syrisk general i Aleppo.

Det syriske militærs fremstød i den østlige del af storbyen Aleppo er i en afsluttende fase, efter at hæren har indtaget Sheikh Saeed og andre distrikter, siger general Zaid al-Saleh fra byens sikkerhedskomité.

- Slaget om Aleppo bør snart være ovre. Oprørerne har ikke megen tid. De må enten overgive sig eller dø, siger han til journalister ved et pressemøde i Sheikh Saeed distriktet.

- Operationen er inde de sidste faser, fastslår han.

Frankrig siger i en kommentar til den nye udvikling i Syrien, at den russiske regering konstant har løjet om dets vilje til at forhandle om en våbenhvile i Aleppo.

- Der er tvetydig tale fra Rusland... En form for konstant løgn, siger den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, efter at forhandlinger i Paris i weekenden endte resultatløst.

- På den anden side fortsætter russerne krigen, en total krig ud fra deres ønsker om at redde den syriske præsident, Bashar al-Assad, og få Aleppo til at falde.

Over 10.000 civile er flygtet fra det østlige Aleppo på 24 timer, siger overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR).

Dermed er i alt omkring 130.000 civile flygtet ud fra den østlige del af storbyen siden midten af november.

På det tidspunkt indledte det syriske militær sammen med dets allierede en offensiv for at fordrive oprørsstyrkerne fra Aleppo.

Oprørerne har haft kontrol over det østlige Aleppo siden 2012.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx