22/07-17 08:47

Kjeldsen er tilfreds med sit spil forud for finalerunderKjeldsen er tilfreds med sit spil forud for finalerunder

Den danske golfspiller Søren Kjeldsen ligger nummer 24 forud for de afgørende runder ved British Open.

storybild

Southport. Det så undervejs rigtig godt ud for den danske golfspiller Søren Kjeldsen, da han fredag gik anden runde ved majorturneringen British Open.

Kjeldsen var et godt stykke inde i top-10, inden en række bogeys sendte ham længere ned i stillingen, hvor han endte på en 24.-plads.

Han endte fredag med at gå de 70 huller et enkelt slag over par.

- Det er svært at forholde sig til sådan en score. Jeg spiller fantastisk godt hele dagen (fredag, red.), og så bliver det så én over, siger han til Viasat Golf.

Kjeldsen var dog tilfreds med sit spil forud for weekendens finalerunder.

- Jeg synes ligeså nemt, det kunne have været tre under, men det handler også om timingen med vejret og sådan nogle ting. Jeg kan kun forholde mig til slag for slag, og der synes jeg, jeg spillede super godt, siger han.

Der var fredag en del vind på Royal Birkdale-golfbanen, men Kjeldsen følte, at han havde godt styr på den britiske vind.

- Jeg kontrollerede bolden fantastisk godt og var hele tiden i en god position. Så det var meget stressfrit, siger den 42-årige dansker.

Også danske Thorbjørn Olesen klarede cuttet og er klar til weekendens finalerunder. Han ligger ligesom Kjeldsen på 24.-pladsen efter de første runder.

Jordan Spieth fra USA fører turneringen med en score på seks slag under par.

Kjeldsen og Olesen tager hul på deres tredje runde lørdag lidt over middag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Irriteret Magnussen havde ingen ord:...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
BT's karakterbog: 'Nej, nej, nej, en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx