Af Ritzau - 12/03-17 06:30; Opdateret: 12/03-17 08:43

Andy Murray lider choknederlag ved Indian Wells i USAAndy Murray lider choknederlag ved Indian Wells i USA

Verdensetteren Andy Murray blev slået af den canadiske kvalifikationsspiller Vasek Pospisil i anden runde.

storybild

Andy Murray nåede blot en enkelt kamp i Indian Wells. (Billede: Scanpix/Clive Brunskill)

Verdensetteren Andy Murray er overraskende færdig ved tennisturneringen i Indian Wells i USA.

Briten måtte natten til søndag se sig besejret af kvalifikationsspilleren Vasek Pospisil, der rangerer som nummer 129 i verden. Canadieren vandt opgøret i anden runde med 6-4 og 7-6.

Som topseedet stod Murray over i første runde, og derfor var det britens første kamp i Californien.

Andy Murray har gennem årene haft det svært i Indian Wells, hvor hans bedste resultat er en finaleplads i 2009.

- Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Normalt træner jeg godt, når jeg er her, siger Murray.

- Nogle år har jeg spillet fint, mens det andre år ikke rigtig har fungeret, siger han.

Verdensetteren mødte op til turneringen i Californien efter en frisk turneringssejr i Dubai.

Canadiske Pospisil måtte derimod slide sig ind i turneringen via kvalifikationen.

Trods en placering som nummer 129 på verdensranglisten har Pospisil tidligere vist, at han har evner til mere. I 2014 var han oppe som nummer 25 i verden.

Det var fjerde gang, de to spillere stod over for hinanden. De tre foregående opgør havde Murray vundet i sikker stil uden at afgive et eneste sæt til Pospisil.

Ud over Andy Murray er franskmanden Jo-Wilfried Tsonga færdig i Indian Wells. Syvendeseedede Tsonga blev slået 7-6, 3-6 og 6-4 af italieneren Fabio Fognini, der er nummer 43 i verden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx