30/07-17 21:19

Udvist Lyngby-profil: Føler os lidt bortdømtUdvist Lyngby-profil: Føler os lidt bortdømt

Lyngbys Mikkel Rygaard Jensen føler, at flere dommerkendelser gik holdet imod i 3-5-nederlaget til Brøndby.

storybild

Brøndby. Bronzevinderne fra Lyngby tabte søndag for anden kamp i træk i Alka Superligaen, da det på udebane blev 3-5 mod Brøndby.

Lyngby gik ud til anden halvleg med en føring på 2-1, men fik midtbaneprofilen Mikkel Rygaard Jensen udvist kort efter pausen.

Rygaard ærgrer sig over udvisningen i en kamp, som havde flere kontroversielle kendelser, blandt andet to straffespark.

- Der var nogle kendelser, hvor jeg følte, vi blev snydt. Jeg ved ikke, om dommeren følte sig lidt presset af Brøndby Stadion, men vi følte os lidt bortdømt undervejs, siger Rygaard og uddyber om udvisningen:

- Der var en løs bold, hvor min modstander kom først på bolden, og jeg kom lidt for sent. Så mente dommeren, at det var for voldsomt og til gult kort, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig ærgerlig over.

- Vi skal dog ikke stå her og give dommeren skylden for, at vi tabte, siger Mikkel Rygaard Jensen.

Cheftræner David Nielsen mener, at især én kendelse var forkert, og det var, da Lasse Vigen Christensen fik scoret til 2-2.

Teemu Pukki havde inden da været i duel med Lyngbys Oliver Lund, og David Nielsen mener, at scoringen ikke burde have talt, da der ifølge ham var frispark til Lyngby.

- Det blev en vild kamp, og det blev det også for dommeren, siger David Nielsen.

- Vi kan ikke sige noget til udvisningen, da han skulle træffe en hurtig beslutning. Den eneste episode, jeg vil tale om, er den, hvor Oliver Lund blev underløbet af Teemu Pukki, hvor alle på stadion kunne se, at der var frispark.

- Jeg er ikke bange for at spille 10 mod 11 og tænkte faktisk, at det kunne blive en fordel for os, for så kunne alle forstå, at vi skulle forsvare. Men det fik vi ikke udnyttet, fordi de fik det mål så tidligt, siger Nielsen.

Lyngby skal i kamp igen torsdag, når holdet får besøg af Krasnodar i Europa League-kvalifikationen. Lyngby tabte det første opgør 1-2.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand druknede under badetur - ven...
bt.dk
Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx