14/11-17 14:53

Schmeichel: Pragmatisk Hareide tager os med på rådSchmeichel: Pragmatisk Hareide tager os med på råd

Åge Hareide er god til at lytte til taktiske input fra spillerne. Det er en god ledelsesstil, mener Schmeichel.

storybild

Kasper Schmeichel roser Åge Hareides ledelsesstil. Reuters/Andrew Couldridge

Dublin. Når de danske landsholdsspillere møder ind i landsholdslejren, ved flere af dem allerede en del om den kommende modstander.

Åge Hareide har nemlig i sine forberedelser luftet flere taktiske overvejelser for sine spillere, og kommer spillerne med input, er nordmanden klar til at lytte. Det har også været tilfældet inden playoffkampene mod Irland.

Den involverende stil falder i god jord hos målmand Kasper Schmeichel.

- Spillerne har en tæt dialog med træneren, og spillerne kan være med til at forstærke hans vinkel på, hvordan man skal angribe kampen. Alting kan ikke komme fra træneren, der bliver også nødt til at komme noget fra spillerne selv.

- Det er god management, at han involverer sine spillere. Når vi møder ind, er vi helt indstillede på, hvordan vi skal gribe den næste kamp an, siger Kasper Schmeichel.

Han bliver forholdt, om det var spillerne, der fik Hareide overbevist om at spille med fire mand i forsvaret frem for tre, som nordmanden foretrak i sit første år som dansk landstræner.

- Jeg ved ikke, om han har lyttet til os spillere, jeg tror mere, han er pragmatisk. Han startede med en ting og kunne se, at det kunne være mere effektivt for os at skifte rundt.

- Som træner er det utrolig vigtigt, at man ikke er låst fast på én idé. Det er specielt vigtigt på et landshold, for man kan ikke gå ud og købe spillere, som hvis det var på et klubhold.

- Man bliver nødt til at bruge det, man har. Det er rigtig god management, når man kigger på, hvad man har, og hvordan man kan lave det om til noget, der fungerer, i stedet for at være stædig, siger Kasper Schmeichel.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx