25/03-14 22:46

City ydmyger United på Old TraffordCity ydmyger United på Old Trafford

For anden gang på 10 dage blev David Moyes' mandskab slået med 0-3 på hjemmebane i Premier League.

storybild

(Billede: Polfoto)

Manchester City viste tirsdag aften hvilket Manchester-mandskab, der er det stærkeste i engelsk fodbold.

De regerende mestre fra Manchester United måtte hjemme på Old Trafford se sig slået med 0-3 i endnu en nedtur for den pressede manager David Moyes.

Med sejren holder City sig med helt fremme i titelkampen, hvor Manuel Pellegrinis spillere er tre point efter topholdet Chelsea - for en kamp færre end London-holdet.

Helt modsat ser det ud for United, der på Premier Leagues syvendeplads får svært ved bare at nå de placeringer, som giver adgang til Europa League i næste sæson.

Gæsterne fra City lynstartede i den svære udekamp med en scoring allerede efter 42 sekunder.

Bolden blev slået ud til Samir Nasri, der med et træk ind i banen fikserede hele hjemmeholdets midterforsvar. Franskmandens skud ramte stolpen, men heldigvis for gæsterne endte den hos Edin Dzeko, der gjorde det til 1-0.

Den bosniske angriber øgede 10 minutter efter pausen til 2-0, da han løb til forreste stolpe på et hjørnespark. Uniteds rutinerede Rio Ferdinand fulgte slet ikke med Dzeko, der uhindret kunne flugte bolden i mål.

Manchester United har generelt præsteret elendigt mod ligaens bedste mandskaber. Moyes og co. tabte i efteråret udekampen mod City med 1-4 og forleden blev mesterholdet ydmyget på eget græs af Liverpool i nederlag på 0-3.

Selv om de rødblusede blev ved med at kæmpe, så blev satsningen ikke omsat til scoringer. I stedet kunne City-anfører Yaya Toure øge til 3-0, da han opsnappede bolden på kanten af straffesparksfeltet og hamrede den i mål.

I London skuffede Arsenal med 2-2 mod nedrykningskandidaterne fra Swansea. Arsenal er seks point efter topholdet fra Chelsea.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx