Af Ritzau - 05/01-17 11:44

Tiger Woods vender tilbage på favoritbaneTiger Woods vender tilbage på favoritbane

Otte gange har Tiger Woods vundet en turnering på Torrey Pines-banen. Samme sted gør han officielt comeback.

storybild

Tiger Woods ses her under sit uofficielle comeback i en invitationsturnering i december. (Billede: Scanpix/Christian Petersen)

Tiger Woods gør officielt comeback på PGA Touren i slutningen af januar, når han skal spille Farmers Insurance Open på Torrey Pines-banen i udkanten af San Diego.

Timingen er næppe helt tilfældig, for det er en bane, hvor den tidligere verdensetter har haft stor succes.

Det 41-årige golfikon har syv gange triumferet i turneringen, og ydermere vandt han også majorturneringen US Open i 2008, da den blev spillet på samme bane.

Den 14-dobbelte majorvinder har ikke deltaget i en officiel konkurrence siden august 2015 på grund af flere operationer i ryggen.

Uofficielt gjorde han comeback i begyndelsen af december, da han deltog i Hero Golf Challenge - en golfturnering der er arrangeret af Woods' egen velgørenhedsfond.

Her blev han nummer 15 ud af de 17, som gennemførte turneringen.

Tiger Woods er aktuelt nummer 652 på verdensranglisten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx