Af Ritzau - 02/12-16 13:56

Lønstrup snakker kontraktlængde med SønderjyskeLønstrup snakker kontraktlængde med Sønderjyske

FC Helsingør-træner Christian Lønstrup bekræfter, at han er i dialog med Sønderjyske om at blive cheftræner.

storybild

Christian Lønstrup er i spil som mulig cheftræner i Sønderjyske. (Billede: Scanpix/Jørgen Jessen)

En af kandidaterne til jobbet som cheftræner i superligaklubben Sønderjyske fra årsskiftet er Christian Lønstrup. Det bekræfter Lønstrup over for BT.

45-årige Lønstrup, som i sin aktive karriere har spillet for Cagliari og FC København, er lige nu ansat som cheftræner i 1. divisionsklubben FC Helsingør.

Sønderjyske leder efter en afløser, når klubbens nuværende cheftræner, Jacob Michelsen, skifter til svenske Hammarby fra begyndelsen af 2017.

- Jeg kan godt bekræfte, jeg er i dialog med Sønderjyske. Jeg har en ærlig dialog med Helsingør om, at jeg kan søge nogle nye og større udfordringer.

- Og nu er vi nået derhen, hvor jeg kan fornemme, at det her godt kan blive til noget, siger Lønstrup til bt.dk.

Dialogen er så god med Sønderjyske-sportschef Hans Jørgen Haysen, at parterne ifølge Lønstrup taler om kontraktlængde. Og et nyt møde er aftalt i næste uge.

- Hans Jørgen Haysen og jeg er enige om, at et år er for kort tid, tre år er for meget, så to år er meget passende.

- Jeg kigger meget på, at jeg gerne vil have tid til at arbejde med tingene, og hvis det viser sig, at jeg gør det godt nok, kan vi jo altid tale om en forlængelse.

- Så det passer mig fint, hvis jeg i første omgang får to år til at sætte mit præg på tingene, siger den tidligere midtbanespiller.

Haysen har tidligere bekræftet, at Lønstrup er en blandt flere mulige trænere, der er i spil som Michelsens afløser.

Lønstrup fortæller, han gerne have en hurtig afklaring, fordi Helsingør skal have god tid til at finde en eventuel afløser.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Alvorlig ulykke: Mand kørt på...
bt.dk
Wozniackis forlovede afslører: Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx