20/07-17 07:13

Angrebslysten Contador kører for sit eftermæleAngrebslysten Contador kører for sit eftermæle

Alberto Contador har angrebet flere gange i årets Tour de France, men veteranen mangler det sidste.

storybild

Alberto Contador (forrest) var igen i angreb på 17. etape af Tour de France, men nok en gang holdt han ikke hele vejen. Reuters/Benoit Tessier

Izoard. Med syv grand tour-sejre på cv'et har den spanske cykelstjerne Alberto Contador (Trek) ikke ret meget mere at bevise.

Han er endda medlem af den eksklusive skare på blot seks ryttere i historien, som har vundet alle tre grand tours - Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta España.

Faktisk er Contador og Bernard Hinault de eneste, som har vundet alle grand tours mindst to gange.

Men 34-årige Contadors seneste Tour-sejr ligger tilbage i 2009, efter at sejren i 2010 blev slettet på grund af en dopingdom. Det samme gjorde sejren i Giroen 2011.

Hans seneste grand tour-sejr var Giroen i 2015, og meget tyder på, at spanieren får svært ved at udvide sin samling på syv grand tour-triumfer.

I årets Tour de France har han lanceret flere storslåede angreb tidligt på etaperne, men den erfarne spanier har ikke længere den holdbarhed, som gør ham i stand til at vinde grand tours, ser det ud til.

- Han har stadig mentaliteten, men han har desværre ikke benene længere, siger den tidligere Tour-vinder Greg LeMond ifølge Reuters.

At dømme ud fra Contadors udtalelser efter udbruddet på 17. etape, så er han måske også mere på jagt efter et retvisende eftermæle end flere grand tour-titler.

- Jeg vil have folk til at huske mig som en rytter, der forsøgte ting. En, som kørte med stort mod, lød det fra Contador.

I dette års Tour er sidste chance for at vise stort mod torsdag, hvor rytterne slutter på det legendariske Col d'Izoard, der er uden for kategori.

Derefter er der en flad etape fredag, enkeltstart lørdag og så paradeetapen til Champs-Élysées i Paris søndag, hvor sprinterne kan folde sig ud en sidste gang.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efterlyser vinderen: Dansker har...
bt.dk
LIGE NU: Kronprinsen fylder 50 - folk...
bt.dk
Advokat: Dommere under pres for at...
bt.dk
65-årig klappede ung servitrice i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx