Af - 02/09-13 12:21

Rolf har Saxo-rytter som favoritRolf har Saxo-rytter som favorit

Cykelekspert Rolf Sørensen udpeger nu Team Saxo-Tinkoffs irske rytter Nicolas Roche som favorit i årets Vuelta.

storybild

Irske Nicolas Roche fra Team Saxo-Tinkoff, bliver nu udpeget til Vuelta-favorit af TV 2's cykelekspert Rolf Sørensen. (Billede: Tim De Waele)

TV 2 Sportens cykelekspert Rolf Sørensen ser Nicolas Roche fra Saxo-Tinkoff som favorit til at vinde Vuelta a España.

- Min personlige favorit er Nicolas Roche, må jeg sige, til at gå hele vejen. det her er en mulighed, der pludselig har åbnet sig for ham. Han har kunnet se, at han godt kan. Så han bliver meget spændende at følge, siger Rolf Sørensen til tv2.dk.

Den 29-årige irer har kørt et godt løb indtil videre med en sejr på anden etape, og som foreløbigt kulminerede da han på ottende etape kørte sig i førertrøjen. Den måtte han dog allerede aflevere til Daniel Moreno efter gårsdagens fjerdeplads på niende etape.

LÆS OGSÅ: Saxo-Tinkoff snupper førertrøjen i Vueltaen

- Hvis de ikke får ham rystet af mandag, og han er holdbar og bliver siddende oppe i klassementet i top-3, så er han min favorit til at vinde samlet, siger Rolf Sørensen.

I dag køres 10.etape, som er en 175,5 km lang bjergetape fra Torredelcampo til Alto Hazallanas.
Og ifølge Rolf Sørensen er løbet helt åbent, da forhåndsfavoritterne ikke har præsteret helt som forventet.

LÆS OGSÅ: Riis-rytter mister førertrøje i Vueltaen

- Nibali viste svaghedstegn lørdag. Valverde og Rodríguez var heller ikke overbevisende. De bliver otte og ni på sådan nogle etaper, hvor de egentlig skal tage tid tilbage. Så det er et utroligt åbent løb lige pludselig.

- Havde de nu været helt skarpe, som vi kender dem, når de er skarpest, så havde han nok ikke kunnet hamle op med dem. Men det mener jeg, han kan nu, siger han.

Nicolas Roche ligger i øjeblikket på en samlet andenplads, kun et enkelt sekund efter Daniel Moreno fra Katusha.

Etapen bliver, som resten af løbet, vist på TV 2, og det forventes at vinderen kører over målstregen cirka 17.40.

LÆS OGSÅ: Saxo-Tinkoff snupper førertrøjen i Vueltaen

LÆS OGSÅ: Riis-rytter mister førertrøje i Vueltaen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx