Af Ritzau - 09/05-17 14:08

Vejen er banet: Turnering bliver i Kesslers vægtklasseVejen er banet: Turnering bliver i Kesslers vægtklasse

En ny bokseturnering skal have deltagere med i Mikkel Kesslers vægtklasse. Endnu er der ikke sat navne på.

storybild

Mikkel Kessler kan blive en af deltagerne ved en ny bokseturnering, der begynder i september. (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Mikkel Kessler har været på tale som en af deltagerne i den kommende bokseturnering World Boxing Super Series.

Det krævede, at arrangøren, Comosa AG, ville have boksere med i danskerens vægtklasse. Og det blev en realitet tirsdag eftermiddag.

I en pressemeddelelse fra arrangøren oplyses det, at både supermellemvægt, hvor Kessler er et muligt navn, samt cruiservægt er valgt som vægtklasserne i turneringen.

World Boxing Super Series bliver en knockout-turnering med otte boksere i hver vægtklasse.

- Vi er begejstrede over at starte World Boxing Super Series op med stil i to af sportens mest spændende vægtklasser, siger Roberto Dalmiglio, chefen i Comosa.

- Turneringen vil skabe dramaer, der aldrig er set før foran fans i hele verden, siger han.

Det er planen, at turneringen skal vare i mindre end et år, og den indledes i september med fire kvartfinaler i hver vægtklasse.

Semifinalerne skal afvikles i starten af 2018, og vinderen bliver fundet i maj samme år.

- Vi har et spændende format, to spændende vægtklasser, og nu skal vi lave aftaler med spændende boksere, lyder det fra Kalle Sauerland, som er promotor for Kessler og også er ansat i Comosa.

I starten af juli vil det blive annonceret i Monte Carlo, hvilke 16 boksere der skal være med i turneringen. Her vil der også være lodtrækning til kvartfinalerne.

Kessler meddelte tidligere i år, at han vil gøre comeback efter flere års pause.

En af mulighederne for Kessler er at deltage i World Boxing Super Series, fortalte han ved den lejlighed.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx