Af Michael Bo Mortensen - 30/09-13 17:20

Esbjergs Europa League-modstander fyrer trænerEsbjergs Europa League-modstander fyrer træner

Jörgen Lennartsson er fortid som træner for Elfsborg, der skal møde Esbjerg i Europa League.

storybild

Elfsborgs dansker Mikkel Beckmann og træner Jörgen Lennartsson efter sejren over FCN tidligere på sæsonen. (Billede: Polfoto)

De svenske mestre i fodbold, Elfsborg, har fyret træner Jörgen Lennartsson.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Elfsborg, der har danskerne Kevin Stuhr Ellegaard og Mikkel Beckmann i truppen, skal i oktober møde Esbjerg på hjemmebane i Europa League-gruppespillet.

Ny træner for resten af sæsonen bliver den tidligere svenske landsholdsspiller Klas Ingesson, der har været ungdomstræner i klubben.

Han skal stå i spidsen for Elfsborg sammen med Peter Wettergren.

Fyringen af Jörgen Lennartsson sker som følge af Elfsborgs nuværende sjetteplads i Allsvenskan.

Elfsborg tager om tre dage imod belgiske Standard Liege i den anden kamp i Europa League-gruppespillet.

Svenskerne tabte den første kamp 0-4 ude til østrigske Salzburg.

Den 24. oktober kommer Esbjerg på besøg i Sverige til den tredje kamp i gruppespillet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx