08/11-17 18:44

Manchester City snitter fire milliarder i omsætningManchester City snitter fire milliarder i omsætning

Omsætningen har aldrig været større i Manchester City, selv om klubben ikke vandt titler i sidste sæson.

storybild

Forretningen Manchester City fortsætter med at vokse. Scanpix/Oli Scarff

Manchester. Selv om klubben endte uden pokaler i sidste sæson, forhindrede det ikke Manchester City i at notere rekordomsætning.

473,4 millioner britiske pund, eller lige knap fire milliarder danske kroner, skyllede ned i klubkassen i Josep Guardiolas første sæson som manager.

Det er en fremgang på 21 procent i forhold til seneste regnskabsår.

Klubben har aldrig tidligere haft en omsætning på den gode side af 400 millioner pund. Ifølge bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak, vil Manchester City også snart runde den halve milliard britiske pund i årlig omsætning.

Pengene får dog ikke lov at samle støv på bankkontoen: Da alle udgifter var modregnet, kunne klubben fremvise et overskud på beskedne en million pund, svarende til 8,5 millioner kroner.

Den nye sæson er startet forrygende på fodboldbanen. Klubben er ubesejret og har et forspring på otte point til nærmeste forfølger i toppen af Premier League.

City har også allerede sikret sig adgang til ottendedelsfinalerne i Champions League.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx