Af Ritzau - 28/12-16 18:15

Efter dansk VM-chok: Måske er sensationen ikke så storEfter dansk VM-chok: Måske er sensationen ikke så stor

3-2-sejren over Finland viser, hvor langt dansk ishockey er nået i de senere år, mener landstræneren.

storybild

De danske ishockeytalenter og landstræner Olaf Eller noterede sig for en opsigtsvækkende sejr over Finland ved U20-VM i Canada. (Billede: Scanpix/Yelena Rusko)

Internationalt er det blevet kaldt en af de største sensationer nogensinde ved et U-VM i ishockey.

Men Danmarks U20-landstræner, Olaf Eller, er ikke helt så overrasket over, at det natten til onsdag lykkedes det danske talenthold at sænke de finske verdensmestre med 3-2 ved VM i Canada.

- Jeg siger bare, at vi gennem to og en halv sæson i verdens top-10 har taget point i halvdelen af vores kampe. Derfor er sensationen måske ikke så stor, siger Olaf Eller.

Sejren over stormagten kom i hus, selv om Danmark blot havde 10 skud på mål mod Finlands 36.

Men finnerne blev tvunget væk fra de farlige områder og måtte ofte skyde fra ufordelagtige positioner mod målmand Kasper Krog.

- Derudover spillede vi ekstremt godt i undertal. Det er ikke normalt, at man overlever seks udvisninger mod et verdensklassehold, påpeger landstræneren.

Denne sæsons VM-hold råder måske ikke over et internationalt topnavn som Nikolaj Ehlers, der brillerede for to år siden.

Men Olaf Eller vurderede inden VM, at truppen er bedre besat i bredden, og at han har flere kvalitetsspillere at vælge imellem.

Åbningsnederlaget på 1-6 til Sverige understøttede ikke den påstand, men til gengæld leverede holdet med sejren over finnerne et højdepunkt i dansk talentarbejde.

- Jeg sagde jo på forhånd, at vi har et ekstremt godt hold, men man ved aldrig, hvordan holdet tager sig ud, når det bliver alvor.

- Vi levede ikke op til vores niveau mod Sverige, men det gjorde vi derimod mod finnerne, og det er et pejlemærke, der viser, hvor vi er nået til, siger Olaf Eller.

Med triumfen har Danmark givet sig selv et godt udgangspunkt i kampen for at kvalificere sig til VM-kvartfinalen for tredje år i træk.

Hvis Finland også taber til Sverige torsdag aften, er danskerne sikker på at gå videre, uanset hvordan det går i de to resterende puljekampe mod Tjekkiet og Schweiz.

- Det er en faktor, der kan få betydning, hvis vi taber til Tjekkiet. Så skal vi i givet fald ikke ud og spille en alt-eller-intet-kamp mod Schweiz. Men det er ude af vores hænder, så fokus er på os selv, siger Eller.

Danmark møder Tjekkiet torsdag aften klokken 19 dansk tid.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Alvorlig ulykke i forlystelse: Casper...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx