08/05-14 20:00

FCK pligtsejrer mod Viborg i tamt opgørFCK pligtsejrer mod Viborg i tamt opgør

FC København havde problemer med at åbne Viborg, men på to hurtige mål sidst i opgøret vandt københavnerne 2-0.

storybild

(Billede: Polfoto)

FC København måtte vente til kampens sidste ti minutter med at sikre sejren, da københavnerne torsdag besejrede Viborg FF på udebane med 2-0.

Nicolai Jørgensen gjorde det til 1-0, og få minutter senere blev det 2-0 ved Thomas Kristensen.

Med de tre point sikrer FC København sig en smule luft ned til Brøndby i kampen om Superligaens tredjeplads. Viborg FF mistede til gengæld vigtige point i den dramatiske bundkamp.

Kampen var generelt fattig på store chancer, og et 0-0-resultat ville nok have været mest fair.

FC København forsøgte gang på gang at spille sig igennem, men først i de sidste ti minutter blev bestræbelserne omsat til mål.

Første halvleg blev en noget kedelig affære. FC København satte sig på spillet fra første fløjt, men det offensive spil kom aldrig for alvor til at flyde for københavnerne. Første halvleg manglede energi og nerve, og gæsterne spillede under vanlig standard.

Således var det faktisk hjemmeholdet, der kom frem til de største muligheder, selvom FCK sad på bolden.

Efter et kvarter var Viborgs Simon Nagel tæt på at score en kanonkasse, da han halvflugtede en bold på overliggeren. Men 0-0 ved pausen.

Billedet var stort set det samme efter pausen. FCK dominerede, men de store målchancer udeblev totalt. Faktisk kom hjemmeholdet efterhånden endnu bedre med, og til tider sad man med fornemmelsen af, at de grønne kunne tage alle tre point.

Det blev dog til FCK-sejr for 13. gang i træk mod Viborg FF. Efter 80 minutter tog indskiftede Nicolai Jørgensen en dribletur i feltet, hvor han udnyttede et passivt Viborg-forsvar til at gøre det til 1-0. En smule ufortjent på dette tidspunkt.

Blot få minutter senere udbyggede Thomas Kristensen føringen til slutresultatet 2-0 på et sikkert udført straffespark.

FC København møder i næste runde titelaspiranterne fra FC Midtjylland, mens Viborg spiller endnu en skæbnekamp mod FC Nordsjælland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx