Af Ritzau - 14/01-17 14:36

Mensah trods flot VM-start: Vi er bedre med SøndergaardMensah trods flot VM-start: Vi er bedre med Søndergaard

Selv om Mads Mensah spillede stærkt som højre back, regner han Kasper Søndergaard for en bedre løsning.

storybild

Mads Mensah scorede tre gange på fire forsøg mod Argentina. (Billede: Reuters/Benoit Tessier)

Mads Mensah leverede en stærk og koncentreret præstation, da han før pausen spillede højre back i angrebet i fredagens VM-åbning mod Argentina.

Men hvis man dermed forventer, at manden fra Rhein-Neckar Löwen lægger billet ind på fast arbejde i det danske angreb, tager man fejl.

Tværtimod mener han, at kollegaen Kasper Søndergaard giver et bedre flow i spillet, ikke mindst fordi han i modsætning til Mensah er venstrehåndet.

- Det giver os stadig vores bedste spil, når vi har den bredde, som Søndergaard kan skabe. Men det er fint, at jeg kom godt i gang. Det kan hjælpe holdet, hvis vi ikke kan nå at skifte to mand ud, siger Mads Mensah.

Positionen som højre back har været et fokusområde for landstræner Gudmundur Gudmundsson, efter at tovejsspilleren Mads Christiansen har indstillet sin landsholdskarriere.

Dermed er Kasper Søndergaard eneste venstrehåndede spiller på positionen, men Skjern-veteranen skal ikke spille i forsvaret.

Det kan giver problemer i de halvlege, hvor højresiden har "den lange bane", altså er længst væk fra udskiftningsbænken.

Løsningen mod Argentina var at bruge Mensah som højre back i både forsvar og angreb før pausen, mens Søndergaard overtog angrebsopgaverne i anden halvleg.

- Nu valgte vi denne løsning, men vi har jo også tidligere haft masser af kampe, hvor Kasper har spillet den "lange bane".

- Jeg er sikker på, at det fortsat er planen, selv om det gik fint for mig. Det er også det bedste for holdet, siger Mads Mensah.

Danmark skal i VM-aktion igen allerede lørdag aften mod Egypten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx