04/07-14 07:42

Magnussen: Fantastisk at komme i top-fem på SilverstoneMagnussen: Fantastisk at komme i top-fem på Silverstone

McLaren-køreren Kevin Magnussen ser positivt på de små fremskridt, som holdet hele tiden opnår.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hvis McLaren kan opnå en placering i top-fem, så vil det være fantastisk, men holdet er nok ikke i stand til at vinde British Grand Prix.

Sådan lyder vurderingen fra Formel 1-køreren Kevin Magnussen inden søndagens grandprix på Silverstone i England.

- Det gælder for os om at hente så mange point som muligt. Det ville være fantastisk for os, hvis vi kan klemme os ind i top-fem, siger Kevin Magnussen.

Magnussen: - Nu er der ekstra pres på mig
Magnussen: - Nu er der ekstra pres på mig

Den 21-årige dansker har prøvet at køre på Silverstone-banen flere gange tidligere - dog i mindre klasser end Formel 1.

- Det er en fed bane. Jeg har været på banen og prøvet den mange gange før. Det er en bane, jeg virkelig kan lide. Det er en god bane til at komme op i fart.

- Det ville være rart at få et godt resultat foran alle McLarens fans. Det er holdets hjemmebane-grandprix, men lad os se, hvordan det går, lyder det fra Magnussen.

Det er en evig kilde til irritation, at det endnu ikke er lykkedes McLaren at vinde et løb i denne sæson og i 2013-sæsonen, men der er små tegn på forbedringer hele tiden.

McLaren-boss til Button: Du skal slå Magnussen
McLaren-boss til Button: Du skal slå Magnussen

- Jeg nyder at være her. Jeg nyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vinder. Forhåbentlig er vi på vej tilbage til toppen. Det arbejder vi på, og jeg må løbende lære og blive mere erfaren.

- I øjeblikket er vi langt fra at kunne vinde. Men vi arbejder på det. Vi er et stort hold, og vi bør komme tilbage om ikke så lang tid, siger Magnussen.

Kryptiske McLaren-svar om Magnussens og Buttons fremtid
Kryptiske McLaren-svar om Magnussens og Buttons fremtid

Fredag er der to træninger på Silverstone-banen, og lørdag køres kvalifikationen til søndagens prestigefyldte og berømte grandprix.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx