24/11-17 15:47

Magnussen leverer beskeden træning i Abu DhabiMagnussen leverer beskeden træning i Abu Dhabi

Kevin Magnussen blev nummer 16 i anden træning i Abu Dhabi. Han var ikke på banen i første træning.

storybild

Kevin Magnussen og Haas havde ikke en god fredag i Abu Dhabi. Scanpix/Andrej Isakovic/arkiv

Abu Dhabi. At dømme ud fra fredagens to træninger i Abu Dhabi, så kommer Kevin Magnussen og Haas til at kæmpe hårdt i lørdagens kvalifikation.

Romain Grosjean (Haas) kørte en fin 12.-bedste tid i første træning, hvor reservekører Antonio Giovinazzi lånte Kevin Magnussens bil uden at imponere.

I anden træning var danskeren tilbage, men hverken Magnussen eller Grosjean var flyvende.

Kevin Magnussen kørte i 16.-bedste tid af de 20 kørere, hvor Grosjean var dårligst og måtte se den sidste halvdel af træningen fra garagen på grund af tekniske problemer med bilen.

Problemerne med Grosjeans bil var muligvis også årsagen til, at Kevin Magnussen nøjedes med at køre 31 omgange.

Verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) var hurtigst i anden træning foran Sebastian Vettel (Ferrari). I første træning var det lige omvendt.

Lørdag køres tredje træning og kvalifikation, mens der er grandprix søndag.

Kevin Magnussen har hentet 19 point i sæsonens hidtidige grandprixer, hvilket rækker til en 14.-plads i VM-stillingen.

Teamkammerat Grosjean ligger på 13.-pladsen med 28 point.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx