Af Ritzau - 26/01-17 14:34

Roger Federers triumf overstiger hans vildeste drømmeRoger Federers triumf overstiger hans vildeste drømme

Roger Federer vendte tilbage efter skade og er nu den ældste herrespiller i en grand slam-finale siden 1974.

storybild

35 år er ingen alder, men alligevel nok til en tur i historiebøgerne. (Billede: Scanpix/Saeed Khan)

35 år er ingen alder. Og så alligevel. Når det kommer til tennis, er det nemlig en historisk begivenhed, at Roger Federer i den alder torsdag spillede sig i finalen i Australian Open.

Med sine 35 år og knap seks måneder er den tidligere verdensetter den ældste finalist i en finalen i herrerækken i en grand slam-turnering siden 1974.

Det skriver Reuters.

Så også på den konto talte meget før turneringen altså imod, at Federer skulle nå helt til finalen.

- Jeg troede ikke i mine vildeste drømme, at jeg ville komme så langt i Australien, siger den glade Roger Federer efter semifinalesejren i fem sæt over landsmanden Stanislas Wawrinka.

I hele anden halvdel af 2016 var Federer ude med en knæskade. Tidligere i januar vendte han tilbage.

Nu har han et par dage fri og kan ud over sin egen triumf nyde den anden semifinale, hvor Grigor Dimitrov møder Federers tidligere, mangeårige rival Rafael Nadal.

- Jeg er formentlig Nadals største fan. Jeg synes, hans spil er fremragende.

- Jeg er glad for, at vi har haft nogle episke opgør gennem årene, og selvfølgelig ville det være helt uvirkeligt at møde ham her, siger Roger Federer.

I kampen mod Wawrinka måtte den aldrende schweizer have behandling af bentøjet, og han takkede efterfølgende banens fysioterapeut for at have magiske hænder.

Aldersrekorden for en grand slam-finaleplads i herresingle tilhører ifølge Reuters Ken Rosewall, som var 39 år, da han i 1974 nåede slutkampen i US Open.

En aldrende André Agassi var i 2005 i finalen i US Open, men han var dengang en god måneds tid yngre, end Federer er nu.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx