02/08-17 15:33

Brøndby må undvære skadet Pukki i Europa League-kampBrøndby må undvære skadet Pukki i Europa League-kamp

Finske Teemu Pukki er ikke taget med til udekampen mod Hajduk Split på grund af en skade.

storybild

Brøndby. Fodboldklubben Brøndby må undvære en af sine farligste spillere, når klubben torsdag aften spiller ude mod Hajduk Split i Europa League-kvalifikationens tredje runde.

Angriberen Teemu Pukki er skadet og kommer ikke med i returkampen.

- Teemu Pukki er ikke taget med resten af truppen til Kroatien og kampen mod Hajduk Split, da han døjer med en let muskelskade, meddeler Brøndby på Twitter.

Teemu Pukki har scoret to mål i de tre første kampe i Alka Superligaen i denne sæson.

Finnen har lavet et enkelt mål hidtil i Europa League-kvalifikationen.

Den første kamp mellem Brøndby og Hajduk Split endte 0-0.

Brøndby skal dermed efter al sandsynlighed score for at gå videre til playoffrunden om en plads i gruppespillet.

Brøndby kan dog også gå videre med endnu et 0-0-resultat, hvis klubben vinder den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx