Af Ritzau - 10/04-17 18:06

Matti Breschel ændrer planer for at hjælpe ValgrenMatti Breschel ændrer planer for at hjælpe Valgren

Matti Breschel vil ofre sig for sin landsmand Michael Valgren, når Astana jagter succes i Amstel Gold Race.

storybild

Michael Valgren jagter succes i Amstel Gold Race, og han får fuld opbakning af sin danske Astana-holdkammerat Matti Breschel. (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Den danske cykelrytter Matti Breschel (Astana) havde planlagt at tage sig en puster efter strabadserne i søndagens brostensklassiker Paris-Roubaix.

Sådan bliver det dog ikke, og Breschel sætter alt ind på at hjælpe sin landsmand i løbet Amstel Gold Race.

Her stiller Astana med yderligere to danske ryttere, da både Jakob Fuglsang og Michael Valgren kører løbet, og det er med fuld fokus på Valgren.

- Han har brug for al den hjælp, som han overhovedet kan få.

- Der kan jeg forhåbentlig guide ham et langt stykke hen ad vejen i forhold til positionskampen.

- Jeg tror, at Valgren kan vinde løbet, hvis alt går, som det skal, siger Matti Breschel til TV2 Sport.

Michael Valgren blev nummer to i løbet i fjor, da han måtte se italieneren Enrico Gasparotto køre med sejren.

Matti Breschel har dag også fuldt fokus og tro på Valgrens muligheder i løbet i år.

- Han viste sidste år, at han kunne være med helt i front. Han forstår løbets rytme, han kan finde ud af at placere sig og så til sidst slå til i finalen.

- Min rolle bliver at være hos Valgren under hele løbet. Jeg skal kunne være der for ham i finalen, hvis han har brug for det, siger Breschel blandt andet.

Amstel Gold Race køres søndag 16. april.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx