21/10-17 16:23

Dansk dressurrytter slår tysk verdensetter i HerningDansk dressurrytter slår tysk verdensetter i Herning

Cathrine Dufour vandt lørdagens Grand Prix ved World Cup-stævnet i Herning foran tyske Isabell Werth.

storybild

Herning. Den danske dressurrytter Cathrine Dufour leverede lørdag et fornemt resultat ved World Cup-stævnet i Herning.

Sammen med hesten Cassidy lykkedes det at tage førstepladsen i lørdagens kvalifikation, den såkaldte Grand Prix, foran den tyske europamester og verdensetter, Isabell Werth, på hesten Don Johnson.

- Det var sindssygt fedt.

- Cassidy har været meget tændt de sidste par dage, og vi har ikke trænet så meget siden EM, men han var heldigvis godt med, siger Cathrine Dufour i en pressemeddelelse fra Dansk Ride Forbund.

- Det er helt fantastisk at ride i Boxen, og publikum var bare fantastisk. Og så er det ret fedt at slå Isabell og så endda på hjemmebane, siger hun.

Svenske Patrik Kittel og hesten Delaunay Old sluttede lørdagens Grand Prix på tredjepladsen.

World Cup-stævnet i Herning afsluttes søndag med Kür-finalen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx